Af Kirstine Kunstmann
Du kender det sikkert godt. Vækkeuret ringer, og inden du får set dig om, har du allerede snoozet dig igennem de næste mange minutter. Heldigvis giver det akademiske kvarter dig, som universitetsstuderende, det privilegium, at du faktisk i en vis udstrækning kan tillade dig at sove en smule længere. Mit navn er Kirstine Kunstmann, og jeg er ny studerende på historiestudiet. Jeg har, som mange andre, hørt begrebet i folkemunde, men altid troet, at det akademiske kvarter blot var en skrøne fremfor en realitet på universiteterne i dag. Jeg er dog blevet klogere. Det akademiske kvarter er et faktum, og derfor har jeg sat mig for at undersøge det nærmere. For hvor stammer udtrykket fra – og hvordan kan det være, at traditionen stadig holdes i hævd? Læn dig godt tilbage og lad mig tage dig med gennem nogle af de finurlige antagelser, og lad os sammen finde frem til den bedste forklaring på datidens snoozefunktion.
Hvad er det akademiske kvarter?
Det akademiske kvarter er et udtryk, som bruges til at forklare, hvorfor undervisningstimerne på universiteterne først begynder et kvarter senere, end hvad ellers er angivet i undervisningsskemaet. Dette betyder, at enhver forelæsning aldrig starter på et helt klokkeslæt men derimod et kvarter efter. Der findes mange sjove forklaringer og teorier om, hvorfor dette kvarter netop er opstået gennem historien og stadig gøres brug af i dag. Er det mon for, at de studerende kan nå at få sig en kop kaffe i kantinen inden undervisningsstart? Eller er det blot en god undskyldning for at ligge lidt længere tid under dynen?
Den gængse forklaring vedrører først og fremmest urets historie og funktion. Det akademiske kvarter har nemlig sin opkomst i de gamle universitetsbyer, og fra før armbåndsuret blev en almen hverdags-accessoire. Dette betød, at de studerende, særligt i Skåne, måtte benytte kirkeklokkernes ringen for at regne sig frem til et klokkeslæt. Når klokken var hel og slog til time, passede det med, at de studerende ofte brugte 15 minutter til at komme frem til forelæsningen.
En anden forklaring omhandler klargøringen af undervisningslokalerne. I gamle dage begyndte undervisningstimerne i København på hele klokkeslæt. Dog havde man ikke taget højde for planlægningen af selve klargørelsen af undervisningslokaler og de studerendes gang til og fra det ene lokale til det andet. I lokalerne skulle der ofte luftes ud, tændes op i kakkelovne, og de studerende skulle nå at finde deres pladser, før underviseren kunne begynde sin forelæsning. Alt dette gav ligeledes behov for 15 minutters ekstra tid.
Det er dog ikke kun i nordisk kultur og historie, man kan opspore det akademiske kvarters brug. En tidligere studerende ved Datalogisk Institut har ligeledes haft undersøgt begrebet. Han fandt frem til, at traditionen ligeledes er en kutyme syd for grænsen. I Tyskland lyder forklaringen på begrebets oprindelse, at underviserne på de gamle tyske universiteter ofte brugte det første kvarter af timen på at gengive og repetere sidste lektions pensum. Dette inddelte automatisk de studerende i to grupper; de fremadstræbende studerende, som glædeligt troppede op for at få mest mulig ud af undervisningen, og de “snoozeglade” studerende, som netop valgte at skippe de første 15 minutter til fordel for lidt ekstra tid under dynen. Sidstnævnte gruppe var den mest omfattende, og dermed blev det besynderlige kvarter en fast ting på de tyske universiteter.
Relevant i dag?
Man kan nu spørge sig selv, hvorfor vi så stadig gør brug af det akademiske kvarter – og om det overhovedet er relevant i dagens Danmark? Mennesker er forskellige, og vi har alle forskellige holdninger og adfærdsmønstre, når det omhandler tid. Der findes både tidspessimister og tidsoptimister. Derfor kan det måske være en fordel at tilgodese alles behov og på den måde indgå en vis form for kompromiser. Men gør et kvarter til eller fra virkelig den helt store forskel? Ifølge flere eksperter indenfor universitetsverden er traditionen og funktionen med det akademiske kvarter i dag med til at holde den akademiske fane højt og minde os alle om de traditionelle akademiske værdier. Derudover har flere eksperter påpeget, at det akademiske kvarter har en pragmatisk kerne, hvorved det giver god mening, at både de studerende såvel som forelæserne har ekstra tid til at forlade og finde sig til rette inden forelæsningens start. Det akademiske kvarter giver gode muligheder for et godt socialt sammenhold. For er det ikke rart at nå en kop kaffe med sine medstuderende inden undervisningens start? Vi har så travlt i den moderne verden, og særligt unge bliver pacet frem i samfundet. Det akademiske kvarter giver mulighed for at stoppe op, trække vejret og tage styringen over ens egen hverdag. Valget er dit, hvorvidt din ekstra tid skal bruges på hyggesnak over kaffeautomaten eller under dynen inden undervisningens start.
Så selvom armbåndsuret i dag er opfundet, ventilationsanlæg er installeret i de fleste klasselokaler, og den daglige undervisning kan tilgås via Zoom, er det måske meget rart at holde en gammel skrøne og tradition i hævd? Eller hvad mener du? Om ikke andet er det rart at kunne tillægge den dårlige undskyldning for at snooze lidt længere en historisk kulturtradition. Jeg håber, at du er blevet klogere på begrebet – og at du, ligesom jeg, fremover vil give dig selv tid til at tænke over og træffe valg om, hvordan dit akademiske kvarter skal bruges bedst.
