Tirsdag d. 15 november kunne Historia præsentere noget af et scoop. To tidligere fjender, Jørn Moos; tidligere politibetjent og efterforsker og Bo Weimann; tidligere medlem af Blekingegadebanden, stod nu side om side for at berette om deres meget forskelligeartede forhold til Blekingegadebanden. Arrangementet trak fulde huse, og vi sendte vores skribent Simon Paaske Urup i marken for at berette om begivenheden.
Jeg vil starte med at advare læseren af denne artikel. Hvis I regner med at få et resume af, hvad der blev sagt under foredraget, bliver I voldsomt skuffet. Jeg vil dog klart anbefale at læse eller høre Peter Øvig Knudsens’ bøger om Blekingegadebanden, og at se dokumentaren om banden, der kan findes på mediestream. Nå, nok reklame for det.
Jeg havde da foredraget blev lanceret fortalt om foredraget til min far. Vi har begge læst Peter Øvig Knudsens’ bøger om ”Blekingegadebanden”, og vi har set den efterfølgende dokumentar, hvor Bo Weimann fortæller sin version af historien, der på det tidspunkt var den primære kilde til Peter Øvigs’ bøger. Det har været en fascination vi har delt sammen omkring, hvordan udadtil ganske almindelige mennesker kan blive fanget af en ide, måske i den forkerte gruppe, og begå så grov kriminalitet som banden gjorde.
Vi startede aftenen på nostalgiske Jacobs BBQ. Her har vi ofte spist sammen, faktisk lige siden min storesøster flyttede til Aarhus i 2001. Desværre lukker den legendariske Cafe og Restaurant ved slutningen af dette år, så vi havde besluttet at vi skulle ind og have en sidste Grillet Hakkebøf, med deres luftige Bearnaise. Scenen var sat, for en rigtig god aften.
Da min far og jeg ankom kunne jeg mærke at folk var spændte. Ikke alle i min generation kender til Blekingegadebanden. Men det gør stort set alle i min fars. Således havde flere omkring min fars alder fundet vej til foredraget. Det resulterede i, at gennemsnitsalderen var hævet en del, i forhold til et normalt Historia foredrag.
Selve foredraget var bygget op sådan, at først fortalte Jørn Moss om tiden op til anholdelsen af Bo Weimann, og dernæst fortalte Bo om hvordan han oplevede det. Dernæst kom en lang forklaring fra Jørn, om hvad gruppen havde gjort, og hvordan man ligeså stille fik optrevlet gruppen. Alt sammen leveret med stor entusiasme fra en mand, der i flere år levede for at opklare flere sager, der havde lagt uopklaret siden 70’erne. Imens Jørn fortalte historien i malende vendinger, nikkede Bo anerkendende. To tidligere fjender, der nu stod og fortalte deres fælles historie. Det var frustrerende år, faktisk for dem begge. For Jørn var det i sær en modvillig ledelse, og et PET der ikke ville spille sammen med politiet. Begge ting, som i den grad vanskeliggjorde hans arbejde, hvis man skal tro Jørn.
Efter den del var der pause, hvor der var kage ad libitum og kaffe. Som min far sagde til mig i pausen med sin vante jyske underspillethed ” Det var da meget godt”.
Og ja, det var det bestemt!
Efter pausen var det Bo Weimanns tur til at fortælle sin version af historien. En fascinerende historie om hvordan hans tro på et politisk projekt fik ham til at gøre ting, han end ikke ville tænke på i dag. En fascinerende rejse fra småforbrydelser til planlægning af en kidnapning. Bo Weimann er en fantastisk retoriker; man bliver fanget når han snakker og fortæller. Hvordan det stille og roligt udvikler sig, indtil han én dag får nok, og træder ud af gruppen. Kort tid inden det skæbnesvanger røveri i Købmagergade. Han fortæller om nogle af de episoder, som fik ham til at træde ud af gruppen, ting som lyder helt surrealistiske, som han også selv kan se så mange år efter. Det har været et kæmpe opgør med fortiden for Bo, hvor han har prøvet at bearbejde de ting han har haft gjort. En procces han stadig er i gang med, men som hans bror Jan, som også var med i banden, ifølge Bo stadig ikke er klar til at gå i gang med. Derfor snakker de 2 brødre ikke om hvad de gik igennem.
Til sidst blev det rundet af med fortællingen om, hvordan de to hovedpersoner efter mange lange og dybe samtaler om hvad der var sket, nu er blevet nære venner. Det er ikke noget man bare bliver, efter at have haft en sådan fælles historie, og der skulle også overtrædes nogle grænser, før de kun ende der hvor de er i dag.
En fantastisk sløjfe på et yderst interessant foredrag. Et foredrag helt uden billeder, eller slides, noget man overhovedet ikke følte manglede, da fortællingen i sig selv er så interessant.
På vej hjem i bilen til Nørre Snede, gik snakken om hvordan radikalisering kan foregå, hvordan familielivet må have været påvirket, hvordan Bo mon ser på politik i dag, og om man kan bruge historien om Blekingegadebanden til at bekæmpe radikalisering i dag.
Temaer og spørgsmål der desværre stod lidt i uvisse efter foredraget. Måske det står i bogen, eller måske skal der bare flere timer med de 2 foredragsholdere før spørgsmålene er besvaret.
Til slut kan der siges flere ting. Det var en stor oplevelse at opleve to historiske personer fortælle om et stykke Danmarks historie. Det er sjældent, at man kan få historie fortalt af hovedpersonerne selv og endda få begge sider af historien. Eneste kritik af det her fantastiske foredrag, er at det godt måtte have varet i tre timer og ikke ”blot” to. Simpelthen fordi der så mange spørgsmål man kunne stille dem, og fordi sagen er så kompleks
Derudover skal det siges, at det er fantastisk at Historia havde fået støtte af Dansk Magisterforening til at lave dette foredrag via et legat som Historia var blevet tildelt.
Sidste men ikke mindst, er det også værd at nævne, at vi er meget heldige at vi har så initiativrig en forening som Historia, som hver måned laver et foredrag, om et spændende historisk emne.
Min far og jeg havde en fremragende aften iblandt en masse dejlige mennesker.
Fakta:
- Blekingegadebanden er kort fortalt, en venstreorienteret bande der kom ud af KAK, som var styret at den kendte Gotfred Appel. Gruppen lavede kriminalitet, i sær i form af røverier, fra 70erne og altså indtil at gruppen blev fængslet i 1989.
- Navnet kommer sig af at man havde en lejlighed i Blekingegade i København.
- Det mest kendte røveri var ved posthuset på Købmagergade i København. Ved dette røveri blev en ung politimand slået ihjel
