Afdelingsleder oktober 2016

Jeg tror og håber, at russerne nød rus-ugen. Jeg fik et rigtigt godt indtryk af arrangementet gennem de dele, jeg deltog i. Jeg vil gerne sige tak til alle tutorerne, men naturligvis især til Max, Pelle og Sofie, som på fornem vis holdt en hel masse bolde i luften. Også en særlig tak til Christian Axboe for en meget engageret afslutningsforelæsning om, hvor forfærdelig vigtig historie er i Europas sydøstlige hjørne. Jeg var meget betaget af, at Christian har modtaget en DVD, der ganske enkelt hed ’the truth’. Når jeg ikke længere er afdelingsleder, tror jeg, at jeg vil skrive en bog med den titel.

Jeg har netop set evalueringen af rusugen, og den er jeg meget tilfreds med. Der naturligvis nogle ting, der skal justeres til næste år; men jeg vil ikke undlade at nævne et par tal: 98% af besvarelserne tilkendegav, at de havde et ’godt’ eller ’meget godt’ indtryk af rusugen; 92% syntes ’godt’ eller ’meget godt’ om balancen mellem faglige og sociale aktiviteter; 99% syntes ’godt’ eller ’meget godt’ om tutorernes indsats. Det er godkendt, synes jeg. En af kommentarerne til rus-ugen lød: ”Lad mig være tutor næste år, så kan jeg bidrage med endnu mere awesomeness. Hvis det altså er muligt”. Det er bestemt muligt, for jeres engagement i jeres medstuderende er helt afgørende for afdelingens velbefindende.

Efter rusugen har mit blik primært været rettet mod den anden ’ende’ af vores uddannelsesaktiviteter: kandidatuddannelserne. Vi skal revidere vores kandidatuddannelser i løbet af dette akademiske år. Alle kandidatuddannelser skal have et specialeforberedende kursus lagt ind på tredje semester, og så har vi fået den opgave, at gøre vores uddannelser mere ’omkostningseffektive’. Det betyder, at vi skal vælge mindre tidskrævende eksamensformer, sørge for at undervisningslokalerne er fyldt godt op, og at ordningerne er indrettet, så det er muligt for jer at blive færdige til tiden. Blandt medarbejderne foretrækker vi at opretholde de to specialiseringer på kandidatuddannelsen – kulturhistorie og ’international and global history’ – og vi er i øjeblikket i gang med at afsøge mulighederne for at introducere tværfaglige elementer (som gerne skulle være både fagligt berigende og resursebesparende). Det er mit indtryk, at de studerende støtter denne strategi; men det finder vi snart ud af, for i næste uge starter vi det egentlige revisionsarbejde i en arbejdsgruppe med både ansatte og studerende. Jeres indflydelse går gennem fagrådet.

I første uge af september afholdt medarbejderne et seminar, hvor vi tog et samlet, kritisk blik på metodefagene på bacheloruddannelsen. Det var frugtbart, og jeg kan næsten garantere, at vi kommer til at lave noget om. Jeg glæder mig til at drøfte denne del af vores uddannelser fremover. Men ændringer på bacheloruddannelse står lige nu i skyggen af ændringerne på kandidatuddannelsen. Der er til gengæld ingen fare for, at afdelingslederen bliver arbejdsløs de næste par år.

Midt i disse aktiviteter har vi også fået en ny medarbejder: Helle Strandgaard Jensen er ansat som adjunkt i moderne skandinavisk kulturhistorie. Helle kommer fra en stilling på Københavns Universitet, og arbejder med barndoms- og mediehistorie i Danmark, Skandinavien og Europa efter 1945. Jeg kan afsløre, at hun er absolut ekspert på børne-tv; ikke mindst serien ’Sesame-street’. Helle forsker i dette semester, men til foråret vil hun møde en del af jer i undervisningslokalerne. Det kan I glæde jer til, lige som jeg er meget glad for at kunne byde Helle velkommen til afdelingen.

Niels Brimnes