Af: Joachim Holmen Frost, 10. semester
Hjemstavnen er for undertegnede en fascinerende forestilling. Det er nemlig forestillingen om denne, som kan mobilisere alt fra proto-fascistisk Blut und Boden højreradikalisme til farverige dansktop dansebands og øko-kollektiver. Jeg vil her sætte luppen over et lille element af min hjemstavnsfascination blandet med sproghistorie: Den etymologiske ordskat, som de danske landsbyer gemmer på. Bynavne er gået fra at være konkrete beskrivelser af områder til blot at udgøre bynavne: sin helt egen kategori! Sproget er ikke hvad det har været, for at parafrasere den norske Niels Wium Olesen, Knut Kjeldstadli. Gamle bynavne indikerer en længe glemt rigdom i beskrivelsen af landområder og landbruget, der af teknologiske, beskæftigelsesmæssige og bosætningsmæssige årsager ikke længere anvendes. Min interesse er særligt endelserne – eller suffikser – som jeg herunder vil underlægge en ufuldstændig overfladebehandling.
Mange købstæder har velkendte navne, eftersom de fleste har haft historikere til at skrive et alvorsord eller to om købstædernes oprindelse. Det er kun i yderst få sager tilfældet hos landsbyerne. Navnene opfatter jeg, med en parafrasering af Churchill, som en gåde indpakket i et mysterium i et enigma. Dertil kan den durkdrevne læser fristes til at udbasunere: ”Jamen det kan da ikke være så svært.” imens vedkommende spytter omkring sig med morgenkaffen.
Ikke? Lad os tage Ulfborg som eksempel. Ja, umiddelbart lyder det tilforladeligt. Men selv for de mest hovne rejser spørgsmålet sig: Ulfs borg eller ulveborg? Ikke nok med det; hvem siger at endelsen borg hentyder til en borg på moderne dansk? For var der ikke noget med at hende dansklæreren i gymnasiet fik nævnt, at borg på gammeldansk også kunne være en bakke? Og at ham historielæreren i Viborg vist fik nævnt i snæver omgang om dansk middelalder, at byen Viborg oprindeligt refererede til en hellig bakke? Enhver historiker ved dog, at erindringen er notorisk upålidelig. Derfor må man som sproghistoriker rekvirere to pålidelige væbnere i striden: Det danske sprognævns historiske ordbøger og KU´s Navne- og Runeforsknings hovedserie: Danmarks Stednavne.
Som tommelfingerregel gælder det, at endelser som -ing, -sted og -um har deres oprindelse i jernalderen. Disse er alle af fællesgermansk oprindelse, og findes derfor også i Nederlandene og de tysktalende områder. -Strup-rup-drup er fra vikingetiden, alle variationer over ”torp”, der kan oversættes med en bebyggelse. Landsbyer med henvisninger til personer eller samfundsinstitutioner er typisk fra den kristne (og relativt selvoptagede) Middelalder.
Derfor kommer herunder en relativt tilfældig oversigt over endelser:
| Tid | Geografi | Betydning | |
| -Um (Brøndum) | Jernalder | Det germanske sprogområde | Oldgermansk: Heim (Hjem) |
| -Bølle (Tullebølle) | Vikingetid | Hele Norden | Norrønt: Bolsted (Rede, leje) |
| -Lev (Haverslev) | Jernalder | Det germanske sprogområde | Oldgermansk: leben (levn, noget arveligt) |
| Magle/Møgel (Heidagermagle) | Vikingetid | Hele Norden | Norrønt: Mikill (Meget, noget stort) |
| -Nse/ns (Horsens) | Uklart | Hele Norden | Norrønt: Nes (Næs) |
| Løse/lse (Slagelse) | Jernalder | Østdanmark | Norrønt: Lauss (Lysning) |
| Tved (Næstved) | Vikingetid | Hele Norden | Norrønt: Tweth (Skæring, nok i betydningen rydning) |
| Ten (Galten) | Vikingetid | Østjylland | Norrønt: Tún (Gærde) |
| Rod//Rød/Rud/Ryd (Hillerød) | Middelalder | Hele Norden | Norrønt: Rjóðr (Rydning) |
| Balle (Bredballe) | Middelalder | Kongeriget Danmark | Olddansk: Balugh (To betydninger; En forhøjning på øerne men på oldjysk en åben dyrket plads i en skov) |
| Rup//drup/rp/dorf (Pederstrup) | Vikingetid | Det Germanske sprogområde | Olddansk: þorp (Torp, landsby) |
Af ovenstående ses det, at tommelfingerregler om udbredelse og tid ikke altid passer sammen. Men helt grundlæggende kan siges, at de mystificerede navne i virkeligheden ofte har refereret til landsbyens egen oprindelse. Og denne oprindelse har sandsynligvis været rydning af skov. Disseker et bynavn kan forhåbentlig blive en ny landeplage i form af et brætspil i FRED. Måske som transportspil, hvor man kan lade sig inspirere af passerede byskilte. Dertil kan man jo printe suffiks-skemaet ned – og måske kombinere det med et præfiks-skema?
