Hvis du læser dette er du enten lige begyndt på, stadig i gang med eller måske endda netop færdig med emnet for denne lille artikels opmærksomhed: Historiestudiet. Hvis du af en eller grund skulle være en vildfaren litteraturhistoriker, forvirret filosof eller nysgerrig arkæolog, så læg dette blad fra dig og find noget specialskrevet til dig. For lige som rusugen og studiestarten er det følgende tilegnet nye historikere. Måske ender den endda med at blive en del af et kildesæt på et tidspunkt.
At forsøge at kendetegne det vidunderligt kontrollerede kaos der opstår når man smider ca. 120 mennesker ind på nogle små trængte lokaler i en ny kontorpark, for derpå at introducere dem til hinanden, studiet og den uendelige syndflod af Ceres Top der flyder ud fra FRED, er næsten umuligt. Først løber man igennem starten – alle introduceres, folk laver de sædvanlige start-up one-liners, og det kører på skinner. Derefter introduceres nogle lektorer, en små hundrede forskellige foreninger gør opmærksomme på deres eksistens, og der leges vildt og vanvittigt til Olympiaden imens øllene skylles ned. Ærlig talt er lige præcis rusugen svær at gengive, men det er vel i princippet netop pointen. I løbet af ugen lægger skæbnen samtidigt små linjer ud, der langsomt samler sig til den røde tråd forudsat, at man altså lige stopper og samler dem op. Nye venskaber dannes, interesser du aldrig vidste du havde bliver opdaget, og alle indtrykkene danner et Mike Tyson-punch der slår dig helt ud sidst på fredagen. Og så møder du næste mandag.
Faglighed findes også på det her studie, på trods af hvad alle rusugens dage og kritiske medicinstuderende har at indvende mod det. De første Metode 1-timer, Bredt Emne og Verdenshistorieforelæsningerne med basis i McKay trænger sig på, og der skal læses en del. For nogen betyder det begyndelsen på notesamlinger større end den samlede mængde viden i flere tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker, og for andre indeholder det de mest kaffekraftige nætter i deres liv blandet med heftige doser af eksamenssved. I langt de fleste tilfælde betyder det heldigvis også samarbejde, både for dem der finder sammen med folk der har helt styr på noteskrivningen, som for dem der slår sig sammen i grupper der reparerer hullerne som de kommer. Historie er et fedt studie, fordi det både giver faglige udfordringer og ny viden blandet med en utilregnelig menneskelige faktor, som man ikke finder i naturlovene – vi er jo trods alt humanister hele bundtet. For nogen vil der måske ligge overraskelser og gemme sig i de tykke bøger. Personligt blev jeg selv dybt oplyst af McKays uden tvivl korrekte konstatering af, at vestafrikanske enker var primus motor i den transatlantiske handel. Lignende eksempler, som fx inka-postmænd med en gennemsnitshastighed på godt og vel 50 km/t oppe i Andesbjergene, presser sig på.
Hvis man tager imod mulighederne der bliver slynget op på disken kan vælge mellem guldminer. Forløs dit repræsentative talent i Fagrådet og kæmp for vores studenterrettigheder (du er trods alt allerede medlem, om du vil eller ej), slå dig løs som frivillig i FRED og bliv livstilsalkoholiker med de festligste humanister i Nobelparken, meld dig ind i en foredragsforening eller prøv dit scenetalent af i Revyen. Sidste mulighed kan meget nemt resultere i at du ender i dametøj, specielt hvis du har et Y-kromosom. Mulighederne er, hvis ikke uendelige, så i hvert fald utallige som Roms ruiner og kirker. Selv hvis du havde et helt liv ville du ikke kunne nå dem alle sammen, og det er også helt fint. Men du skylder i hvert fald dig selv at få prøvet det!
Og når der er gået to semestre, et helt år og en alt for lang sommerferie, sidder man tilbage med en større hjerne, en hårdere lever og et bredere smil. Det her studie er fantastisk, men kun hvis du gider gøre indsatsen. Du kan jo eventuelt starte med at knappe en ny Ceres Top op, det har altid været et godt udgangspunkt for nye eventyr.
Skål!
Og velkommen til Historie.
