I denne måneds “Historiker fra det virkelige liv” har Frederik Larsen mødt museumsinspektør Thorbjørn fra M/S Museet for Søfart til en snak om, hvordan det er at arbejde i den forjættede museumsverden.
Hvorfor begyndte du at læse historie?
Jeg er vokset op med en far, der var museumsinspektør på Odsherreds Museum. Museer, kirker, borge og kulturmiljøer har været vigtige dele af mit liv, siden jeg var lille. Man taler om kulturlagenes transparens – altså, at man kan se tidligere tiders aktivitet i nutidens forandrede rum. Den transparens gav min far mig gennem sine fortællinger.
Alligevel havde jeg ikke regnet med at blive historiker. Jeg begyndte at læse det, der dengang hed den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse på RUC. Jeg opdagede dog hurtigt, at jeg i mit samfundsfaglige studie hele tiden vendte tilbage til historien som forklarende og oplysende – og ikke mindst noget mere fascinerende end nutiden.
Først da jeg efter to år på basisuddannelsen fortsatte på Historie blev jeg rigtigt glad for at studere. Derfra var jeg ikke i tvivl om, at historien altid ville blive en del af mit arbejdsliv. Og min fritid.
Hvilke kvalifikationer har historiefaget givet dig?
Viden er som penge. Jo mere man har, jo nemmere er det at få endnu mere. Historie er et fag, der hylder viden, også om alt muligt, der ikke er historie. Glæden ved nye opdagelser og små nye sten til en mosaik, som vi som historikere lægger og fortolker, er en vigtig del af faget, og noget jeg finder i næsten alle mine kolleger.
Udover den barnlige glæde ved oplysninger, mønstre og fortællinger er kritisk tænkning et grundredskab i historiefaget. Vi historikere er ideelt set den konstante djævlens advokat, der altid afprøver det modsatte argument, altid forsøger at se verden med andres øjne og altid undersøger fakta – i det omfang fakta kan afdækkes. Jeg fornemmer hos mange historikere en enorm stor, faglig stolthed, der betyder, at vi ofte taler i smukke, tvivlende nuancer, når andre mennesker forventer et klart og hurtigt svar.
Historiestudiet gav mig troen på, at vi alle kan bidrage med ny viden og nye fortolkninger, selvom hylderne allerede bugner af bøger, skrevet af forfattere, der er meget klogere end os.
Hvordan og hvorfor endte du med at arbejde i museumsverden?
Da jeg var blevet bachelor, ledte jeg efter en praktikplads. Jeg søgte først på Københavns Museum, men de gav et høfligt afslag. Da jeg dagen efter gik ind på Orlogsmuseet, der dengang lå på Christianshavn, var museumsinspektøren nærmest ved at falde ned af stolen over, at jeg ville arbejde gratis. Efter en kort samtale havde jeg min praktikplads og mit eget kontor med en kanonkugle fra slaget ved Helgoland. Det var vildt.
Gennem Orlogsmuseets netværk fik jeg en kustodestilling på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Jeg viste initiativ, bl.a. foreslog jeg som nærmest nyudklækket weekendkustode ret store forandringer til museets udstillinger. Museumsdirektøren Hans Jeppesen og inspektøren Kåre Lauring lyttede venligt og gav mig en vis frihed til at skabe nyt i udstillingen og på hjemmesiden. Den store tillid, som jeg fra starten følte fra mine erfarne chefer, førte også til, at jeg fik lov til at være en af hovedkræfterne bag det nye M/S Museet for Søfarts udstillinger, selvom jeg ikke havde erfaring fra lignende projekter.
Hvordan er dagligdagen på museet for dig?
Som museum skal vi leve op til museumslovens fem søjler – forskning, formidling, indsamling, bevaring og registrering. Jeg beskæftiger mig med alle disse søjler bortset fra bevaring. I løbet af en typisk uge svarer jeg på en håndfuld historiske forespørgsler pr. mail, gennemgår nye registreringer med vores frivillige registrator, skriver tekster eller skaffer genstande til en kommende udstilling, har en rundvisning eller to, skriver lidt på en artikel, taler med to-tre personer, der vil donere genstande til museet, rydder op i arkivet og lytter til en del metal. Vi har et tæt samarbejde mellem museets afdelinger, så jeg foreslår eksempelvis også bøger til butikken og hjælper undervisningsafdelingen, hvis de har spørgsmål, som skal tages et nørd-niveau op.
Har du nogle gode råd til de historiestuderende?
Du kan med din viden og din historiske indsigt se byen og landskabet på en anden måde. Glæd dig over det, dyrk det og del ud af det. Historieinteressen er stor i befolkningen, og du er i gang med at skaffe dig en efterspurgt viden. Arbejd med områder, der morer dig. Folk vil gerne have politisk og social historie, men der er også et marked for zombiens historie, offsidefældens historie og dildoens historie. Og husk så altid, at selv de på papiret har de sjoveste opgaver kedelige, hårde og udsigtsløse faser.
Har du nogle gode råd til historikere, der søger en karriere indenfor museumsverden?
Min praktikperiode skaffede mig mit arbejde og store dele af mit faglige netværk. Det samme ser jeg ske for de praktikanter, som vi nu har på vores museum. Mange af dem fortsætter i et betalt studiejob. Samtidig kan de få ekstra vejledning af os, uanset om de er interesserede i undervisningspædagogik eller gyrokompassets betydning for undervandsbåde. Museet får glæde af nysgerrige, spørgende og givende unge mennesker. Jeg kan ikke anbefale praktikstillinger nok.
Ellers er anbefalingerne de samme som til mange andre brancher. Vis initiativ, skaf dig et netværk og oversælg gerne dig selv en smule – der er meget, man kan lære, hvis man tør lære.
Af Frederik Larsen
