Clinton har e-mails og Trump Playmobil-paryk, men har de overhovedet en konkret politik?

Lad det være slået fast med det samme. Den amerikanske præsidentvalgkamp har aldrig været grimmere. Kandidaterne har angrebet hinanden med hidtil uset voldsomhed, og selve de politiske spørgsmål har stået i baggrunden. Sådan har valgkampens tre debatter også været. Man har snakket om ”karriere politikeren” Hillary Clinton imod den kontroversielle forrentningsmand og reality stjerne Donald Trump.

Der har dog været glimt af reel politik, og her gives en lille opsummering af de tre debatter. Fokus er ikke på tonen, men på politikken; nærmere bestemt på tre for debatterne gennemgående temaer: udenrigspolitik, health care og indvandring. Emner, hvor de to kandidater har været meget uenige. Er Amerika ”Great”, eller skal Trump gøre Amerika ”Great again”?

Udenrigspolitik

Udenrigspolitisk har der især været snak om, hvordan kandidaterne hver især vil påvirke NATO samarbejdet. Både Trump og Clinton kom i debatterne ind på, at de vil have, at de andre NATO-lande skal tage mere ansvar; både over for egne grænser og rent økonomisk.

Trump beskylder derudover Barrack Obama og Hillary Clinton for at have været for svage udenrigspolitisk. Det drejer sig om krigen i Syrien, om handelsaftalen NAFTA og den historiske atomaftale med Iran.

Clinton taler derimod positivt om nedrustningsaftalen med Iran. Derudover mener hun, at der skal kigges på alle handelsaftaler, så man kan styrke den amerikanske økonomi.

I debatterne har Clinton haft en skarp tone over for Putin og Rusland. Hun beskylder dem for at stå bag det hackingangreb, der har medført, at flere emails er blevet lækket til Wikileaks. Dette skulle eftersigende være for at påvirke valget, så Putins ”marionetdukken”, som hun har kaldt Trump, kan blive valgt. Hun mener, at man skal gå hårdt til Rusland, bland andet i forbindelse med de krigsforbrydelser de og Assads regime står bag.

Kandidaterne er enige om, at man skal bekæmpe IS. Trump siger dog, at hverken Clinton eller Obama vil erkende, at der findes Radikal Islamisk Terrorisme. Noget Clinton selvfølgelig afviser.

Krigen i Syrien har været et helt centralt tema. Trump mener, at det er den nuværende administrations skyld, at Iran, Rusland og Assad har stået så stærkt. Clinton er mere eller mindre tilfreds med den nuværende situationen, hvor man er ved at vinde krigen, men hun fordømmer de angreb fra Rusland og Assad, der har ramt civile.

Begge ønsker altså at USA fremover skal stå stærkt over for udlandet. De er dog dybt uenige om, om det er noget man skal blive eller allerede er.

Healthcare

Healthcare og især ‘Obamacare’ har også været et hovedtema. ‘Obamacare’ er kort sagt en sygeforsikring til en masse amerikanere: 20 millioner, der ikke havde sygeforsikring inden, har nu fået det. Det lyder umiddelbart godt. Men det er desværre endt i en mindre katastrofe, da millioner af amerikaneres forsikringspræmier er steget markant.

Derfor erkender begge, at noget skal ændres. Hillary vil forbedre Obamacare. Ligeså mange skal være forsikrede; det er vigtigt med en offentlig sygeforsikring. Især for at undgå en situation som før, hvor forsikringsselskaber nægtede nogle forsikring pga tidligere sygdomme. Trump mener, at Obamacare er så stor en katastrofe, at han vil rulle den tilbage. Han vil derimod lade private forsikringsselskaber stå for det hele, og der skal være konkurrence blandt selskaberne. Det er noget uklart, hvad Trump helt præcist vil gøre. Trump siger bare, at han vil lave et forsikringssystem ”ingen har tænkt på endnu”.

Indvandring

Indvandring har været et kontroversielt emne. Mest kontroversielt og mest omtalt har været, at Trump vil bygge en mur ved grænsen til Mexico og at han vil sende alle illegale indvandrere hjem. Eftersigende drejer det sig om over 10 millioner personer. Det er netop dette store tal, der gør, at Clinton siger, at Trumps projekt er totalt urealistisk. Hun vil i stedet give disse mennesker amnesti og gøre dem til et del af samfundet. Men hun vil også have de brodne kar ud. Muren, som skal stå ved grænsen til Mexico, skal mexicanerne selv betale, mener Trump. Og han skal nok få det til at ske, siger han. Noget Clinton ligeledes siger er totalt urealistisk, og henviser til Trumps møde med den mexicanske præsident, hvor Trump end ikke nævnte muren.

Trump beskylder Clinton for at ville have åbne grænser. Noget Clinton flere gange har afvist, trods hun tidligere har sagt netop dette. Trump vil endvidere lukke landet for muslimer. Det vil sige, at alle muslimer skal tjekkes ekstraordinært, fordi man ellers lukker en masse IS terrorister ind, mener han. Det er endnu et punkt, hvor Clinton anklager sin modkandidat for at være med til at polarisere samfundet. Hun mener ikke, man er i krig med islam men med IS; derfor skader sådanne udmeldinger.

Politik i baggrunden

Det er her blevet søgt at se ud over alle de personlige angreb og beskyldninger, der har fyldt i debatterne og i mediernes dækning heraf. Hvis man ikke har læst om eller set debatterne, skal man da også vide, at konkret politik har været en minimal del af debatterne. Det betyder desværre også, at valget for de amerikanske vælgere ikke mestendels handler om politik, men om, hvem der er den mest (eller mindst) forhadte person. Begge kandidater er ekstremt upopulære, og det har debatterne ikke formået at ændre på.