FRED’s hyttetur 2016 bliver nok desværre min fjerde og sidste hyttetur; voksenlivet har indhentet mig i en alt for ung alder, men derfor var det mig magtpåliggende at deltage i et sidste af disse ikoniske og traditionsrige arrangementer. ”Men er FRED’s hyttetur ikke bare noget med at spise træls mad, sove dårligt, og drukne disse ubehageligheder i alt for mange Slots?” – det kan man sige, men her kommer alligevel en næsten voksen mands forsvar for et i bund og grund plat koncept.
hyt9
Hytteturen skulle i år, stik i mod al præcedens, ikke holdes i den hæderkronede Oddersundlejr, men derimod i Humlumlejren som også ligger deroppe i Nordvestjylland et sted. Jeg var naturligvis skeptisk over for dette brud med tradition, men da vi endelig nåede frem, viste det sig, at Humlumlejren er en ren jetset-lejr i forhold til Oddesund, arkitektonisk ydre, nyt og lækkert interiør og udsigten… åh udsigten. Lejren ligger blot 20 meter fra Limfjordens krystalklare (host) vand, og jeg blev overbevist – Scenen var sat.
Så knappes de første lunkne Slots op. Valget står som altid mellem Pilsner eller Classic. Hvis der stadig er nogen youngsters derude, der er i tvivl, så er det selvfølgelig en Classic, der klart er at foretrække. Personligt havde jeg glædet mig enormt til en G & T, efter de første tre sorte var røget i løgnhalsen, blot måtte jeg sande, at der var blevet købt ananas-sodavand i stedet for tonicvand (neej neej neej neej). Jeg kom mig over slaget i ansigtet og aftenen skred frem med den ikoniske spaghetti/kødsovs og en prøjsisk inspireret beerpong-turnering (her handler det faktisk bare om at være med, sejre er overvurderede… suk..). Hen på de sene timer var det tid til endnu en gammel hytteturstradition: Super-toasts! Heller ikke i år svigtede ”Toastmasteren”. Super-Bejder stod klar med det syntetiske prøjsiske vidundermiddel ”Pikantes Geflugel”, som med det samme blev omdøbt af mesteren til ”Legendary Chicken” – jeg fik flere end 5 på førstedagen alene.
Nå, men en næsten voksen mand bliver hurtigt træt og jeg måtte i seng, bedst som tramper-festen var startet på dansegulvet. Det kunne jeg jo ikke sove fra, og jeg er stolt over at kunne fortælle, at jeg på bedste VIP-vis fik skaffet mig adgang til min helt egen af de lækre afsidesliggende røde VIP-hytter, hvor jeg fik 4 stærke mandetimer på ryggen, mens I andre lå badet i sved og ringe musik – HA!
Dag 2 oprinder. Stemningen er anspændt; vi ved hvad det handler om: Ølbowling! Grunden til vi alle er her – går jeg ud fra. Solen skinner fra en skyfri himmel og folk begynder at slæbe madrasser ud i sohyt12len, knappe første rep-bajer op, ryge morgen-smøgen, iklæde sig åndssvag hovedbeklædning til turneringen. Jeg skynder på den turneringsansvarlige sønderjyde, vi skal i gang; det er jo nu, man skulle tro, at det ikke var verdens fedeste oplevelse at sidde med tømmermænd og blive tvunget til at bunde øl, men det er det! Her er essensen af FRED’s hyttetur, om du så ligger i solskinnet og sumper på en madras, eller leder efter den mindst lunkne Slots-øl med en åndssvag hat på, eller slipper din indre magtliderlige nazi-stodder ud som dommer, så er det sgu livet at pleje tømmermænd med en flad bold og en lunken øl i solskinnet langt-pokker-i-vold med udsigt til vandet.
Efter et leverdrengs-intermezzo fortsætter turneringen et stykke
ud på eftermiddagen og sidste års hæderkronede drenge tager Turneringspokalen nok engang. Festen fortsætter indenfor med Brændende Kærlighed (akkompagneret af Elvis’ Burning Love på repeat – jeg fangede den først 5. gang), Schlager-box og flere øl. Festen deler sig op i mange små fester; du kan både trampe på dansegulvet og synge med på C. V. Jørgensen ved bålet – konceptet holder.
Der finder man så sig selv, gående zombieagtigt omkring, mens man ineffektivt rydder lidt op, siddende sløj i bussen ned gennem Jylland. Hvorfor gør man det? Lommefilosofien må findes frem. FRED’s hyttetur er en tidslomme og en virkelighedsflugt, et plat koncept som er vanvittig sjovt; det gør ikke noget at maden er kedelig og øllet er varmt, at madrassen har pletter fra hundredvis af svedende urinerende spejdere. Vi er alle sammen i det, og derfor er det fedt. Jeg vil gerne med næste år, det vil du også.
Af Emil Schriver
