På historiestudiet er vi velsignet med et utal af foreninger der er leveringsdygtige i alt fra rejser, bøger, foredrag, nyheder, fodbold og naturligvis øl. Til den årlige foreningsbar mødes alle disse entusiastiske mennesker på tværs af middelalderskæg og tweed jakker for at fortælle om deres arbejde, men også i lige så høj grad for at drikke øl i fælles lag og give hinanden et velfortjent klap på skulderen. Og lige præcis det klap på skulderen havde foreningerne i år i fællesskab besluttet at formalisere igennem den nye Orla Lehmann pris. Prisen gik til en person, der ikke kun kvit og frit har ydet et fantastisk stykke arbejde igennem hele sin studietid, men som også har sat sit præg, reformeret og givet os alle en fredagsbar, som vil være sikret for generationer. Årets Orla er en reformator, lød det i talen, og på Fortidende kan vi ikke være mere enige. Foreningerne kører ikke bare automatisk, særligt i perioder med stramninger i administrationen og travlhed på studiet, er det ildsjæle der ofrer tid og overskud for, at vi andre kan nyde godt af frugterne. Eller i dette tilfælde humlen. Orla Lehmann prisen er i virkeligheden en beskeden tak til en person, som i den grad har givet så meget, uden at forlange noget igen. Derfor, kære Rolf, giver vi på Fortidende dig lidt igen skriftligt og visuelt. Det er vores ydmyge tak.