Hovedpersonen selv får selvfølgelig ikke lov til at gå uset forbi vores hurtige pen! Vores reporter, Mattias, var på pletten og fik en snak med den nyudklækkede Orla Lehmann om arbejdsomhed, en hestepigekåring og Danmark til Ejderen.
yngerolf
Hvis du selv skal nævne dine tre største styrker, hvad ville de så være?
I faglig sammenhæng vil jeg sige stædighed, det kan dog sagtens være en svaghed i situationer, hvor jeg nok ikke burde have det, målrettethed, jeg ved typisk hvad jeg vil have og sigter efter at få det sådan, medmindre jeg overbevises om andet, og så synes jeg selv, at jeg, de to forrige ting til trods, er god til at arbejde med andre mennesker, når der er problemstillinger, der skal løses. Det vel nok en fjerde ting. Jeg elsker at løse problemer, og synes da egentlig, at jeg er ret ferm til det. Det kaldes vel løsningsorienteret.
I ikke faglige sammenhænge står jeg ved, at jeg på efterskolen blev kåret som Årets Hestepige 2004. Jeg er desuden mega god til at lave mad. Min svigermor siger, citat: “du er bare god”. Jeg har også grønne fingre, synes jeg selv.
Havde du forestillet dig, da du startede på Historie, at du ville bruge så meget tid på foreningsarbejdet?
Nej egentlig ikke. Jeg havde faktisk regnet med at slutte, da jeg rundede af som formand. Men bevillingshurlumhejet smed den tanke ud af hovedet, og da regnskabet nok engang sejlede, var jeg klar over, at der stadig var business at tage sig af i FRED. Men jeg har elsket det. Det var min måde at komme i kontakt med og lære de nyere årgange at kende nu, hvor jeg ikke var været med på tutorvognen de sidste tre år. Det har faktisk vægtet ret meget, for der har været et super godt socialt bånd i FRED henover årene, og det er nok, hvad jeg vægter højest af det, jeg tager med fra tiden i FRED. Det har været nogle gode tider, og jeg synes helt klart, at folk skal prøve kræfter med foreningerne, og da særligt FRED fordi det er mit hjertebarn, så at sige.
Har du nogensinde været i tvivl om din fremtid i Fred?
Ja, jeg har da haft perioder, hvor jeg har tænkt, nej nu gider jeg fandme ikke mere. Særligt da jeg var formand, og egentligt det første år, fordi vi kørte så hårdt på med efterfester og lange fredagsbarer, der gik fra to til to. Da vi nåede sommeren, var jeg kørt helt i jorden, men en pause gav mig blod på tanden. Så stillede de Tre Musketerer (Rasmus, Emil og jeg) jo op igen og kom ind.
Orla Lehmann er frem for alt kendt for at ønske Danmark til Ejderen. Hvad er din holdning til dette spændende forslag?
Hehe. Jamen det vel altid fedt med lidt ekstra jord. Men når de sproger så bøvlet dansk allerede fra Flensburg (læs Bjørn, med en hjertevarm tanke herfra), er det nok fint, at de bliver, hvor de er.
Hvad er dit bedste råd til studiets andre foreningsaktive?
Klø på. Der er altid noget der skal løses, nye udfordringer, og nye ting man kan finde på, lære og gøre. I hvert fald i FRED. Men nyd det, når du er i gang. Nu lakker det mod enden med min uddannelse, og jeg ville ikke bytte mine oplevelser i FRED, både de gode og de dårlige, med noget som helst, fordi de fylder så frygteligt meget af hele min tid her på studiet.
Vi kunne ikke være mere enige og ønsker Rolf alt det bedste på hans sidste år og fremadrettet, der hersker vist ikke tvivl om, at Rolf vil gå over i studiets historie og tjene som myte og legende i FRED regi.
